onsdag den 20. april 2011

Udviklingen i the game

Siden du er endt på den her blog er du formodentlig godt i gang med at lede nettet igennem for tips, blogs, forums, e-bøger. Jeg vil bruge det allerførste indlæg på at ridse sames historie op så godt jeg kan. Det vil sikkert hjælpe en del med at finde vej i junglen.

Ordet "The Game"

Folk tænker tit game handler om manipulation - fordi ordet synes at betyde det handler om spil. Forkert. I USA siger man "being on top of my game" for stort set alt hvor man skal præstere noget, og det handler om resultater. I TV-serier kan man se folk sige "I lost my game" hvis de klarer sig dårligt i den årlige haveudstilling.

Ross Jefffries

I 1980erne blev Ross Jeffries frustreret over sin succes med kvinderne.

Han faldt over NLP - en psykologisk teori udviklet af Richard Bandler, der angiveligt kan bruges som en slags hypnose. NLP skulle kunne bruges i realtime, og uden at "offeret" ved man gør det.

RJs ide var at skabe tiltrækning gennem en række "patterns". Et pattern er en indlært serie af ord, eller en improviseret serie af ord der bygger på NLP-principper, der har den effekt at kvinden f.eks. forbinder en med "stor pik" uden at hun selv ved hvorfor.

RJ udviklede så et system hvor man lærte sig en masse patterns der i princippet skulle kunne gøre kvinder umådeligt tiltrukket i en, no matter hvem man var og uden hun forstod hvorfor.

Fra day one blev det usunde i denne tilgang kritiseret.

RJ var stærkt kvindefjendsk. Lidt a la "Nu har jeg gået single så længe hvor i har ignoeret mig! Nu skal de satme hjem i kanen, MWAHAHA bitch!"

Hele hans tilgang handler om at "snyde" kvinderne, koste hvad det vil.

For det andet er det meget tvivlsomt om NLP overhovedet virker eller har den ringeste effekt - der er MEGET få gode gamere (PUAs = pick-up-artists) der har succes kun med the game. Det er tvivlsomt om der overhovedet er nogen. Mystery prøvede i starten af 00'erne at bruge patters - og hans scoringsrate crashede helt.

Personligt tror jeg ikke at NLP virker en hat.

Men anyway, kom RJ med en masse andre gode ideer, der stadig er gode:

Sarging

RJ kom som den første med den ide at alle kan lære forførelse - ved at sætte en del timer af om ugen af til at gå ud i verden, opsøge kvinder hvor man nu vil, og prøve at forføre dem. Alene den ide er guld værd. Mange gamere snakker rutinemæssigt med 20-200 kvinder hver uge. Gør man det bliver man god, uanset hvilket "system" man bruger. Selv RHs fuckede SS.

"Sarging" er termen for at gå ud og tale med kvinder - angiveligt stammer navnet fra RJs kat "Sarge".

RJ havde en forkærlighed for at møde kvinder på "coffee shops" - cafeer. Derfor lavede folk mest det der nu kaldes daygame - at man snakkede med kvinder om dagen. Mange er senere gået over til nightgame, dvs barer og diskoteker. Smag og behag.

Online Communities

Den anden rigtigt gode ide han kom med var at samle mænd der ville lære at blive gode - eller supergode - til kvinder på nettet hvor de kunne debatere deres udvikling, problemer og metoder. Siden han startede det første site, hvor folk samlede omkring hans kurser og bøger, er antallet af sites eksploderet.

AFC

RJ lavede termen AFC - 'average frustrated chump'. En AFC er gennemsnitsmanden, der ikke forståt kvinder og ikke har nogen ide om hvad han skal gøre.

ASF

ASF (alt.seduction.fast) var en newsgroup hvor folk diskuterede forførelse. Den gang foregik online kommunikationen pr e-mail. Ret hurtigt blev et antal rigtigt dygtige gamere samlet her.

I løbet af debatterne blev en masse ideer udvekslet, og man samledes om en række termer der dækker de ting i sociale relationer der er vigtigt for forførelse.

Bare det at sætte ord på noget gør at man kan genkende det, og forholder sig til det - og det er i sig selv et stort fremskridt.

mASF

Som alt på nettet blev ASF overfyldt med spam.

Nogen personer, mest vigtig er Jay Valens/Formhandle, oprettede derfor fastseduction hvor man debaterede på samme vis som ASF, men modereret.

David De'Angelo

David De'Angelo var elev af Ross Jeffries. Han var en smart fyr, så han skrev en OK bog om game - "Double Your Dating". Som Sinn har skrevet er det mere en teknik end en metode.

DYD har også en masse fyldstof, men er fin til at starte med. Han har siden skrevet ca det samme i en masse andre e-bøger.

Rigtigt mange har fulgt hans kommercielle model med at tjene penge på e-bøger. I en sådan grad at de fleste  i dag har flere gigabites liggende af e-bøger liggende de ikke får læst.

Mystery

I starten af 00.erne fandt Erik von Marcovic/Mystery mASF.

Mystery er bindegal, hvilket han var den første til at indrømme. Formentlig narcissistisk personlighedsforstyrelse. Og har en masse usunde ideer.

Men han kom med en masse ideer der kunne bruges af mange.

Da han formentlig fra day one havde en ide om at tjene en masse penge på game skal man  hvad han skriver med et stort gran salt. Samt har han en dårlig vane med at foreslå alle at bruge ting der helt tydeligt kun virker for ham. Hvis man er interesseret i MM er det bedste nok at læse hans oprindelige posts.

MEN han er fremragende til at analysere sociale relationer - og en masse af hans ideer er nu ret standard.

Rutiner

Mystery kom op med den ide at bruge standardiserede ting (historier, vittigheder, små spil) der havde en eller anden effekt man skulle bruge. F.eks. at fortælle en historie der starter en samtale op. Ideen var at når man har brugt den samme historie 100er eller 1000er af gange kender man alle reaktionerne allerede, og man er derfor "foran" samtalepartneren kan bruge sin mentale energi på at overveje hvor man skal dreje interaktionen hen.

Folk drev det så ekstremt som til at KUN have rutiner. jlaix/jeffy fra RSD skulle have haft 14 timers indlært materiale i alt.

Rutiner virker - det er der ingen tvivl om. Alligevel endte communitiet med at stort set opgive den tilgang. Det er selvfølgelig kedeligt for de fleste at gentage sig selv i det uendelige. Det er også skadeligt - når man vænner sig til at være en papagøre der lirer rutiner af, glemmer man sin egen person. Så mange blev ramt af depressioner efter at have brugt meget tid på rutinegame.

Struktur

Som den kontrolfreak han er analyserede Mystery game som en række faser. Hans analyse bliver idag i en eller anden form brugt af de fleste. Men bare ideen om at skrive systematisk ned alt hvad man gør fra man siger "hej" (åbning) til man har sex har hjulpet mange.

Hans første metode hed FMAC - Find Meet Attract Close. Faserne er:

- starte en samtale der er interessant og underholdende nok til at pigen giver blive. Til man opnår hvad Style kalder "hook point". Der hvor hun hellere vil have du bliver end du går.
- tiltrække. Alene ideen om at tiltrækning skal ske I STARTEN er god. Mange mænd har formentlig den ide, at de først vil være venner og vide de ikke er farlige, før de skruer charmen på. Desværre forvirrer det kvinden - hun har allerede set dig som en der vil være en ven.
- close. Termen close er fra AFCs tidlige dage. Det stammer fra sælger-sprog - man taler om at "close the deal", "lukke handlen".

Bootcamps

Mystery var den første der afholdt bootcamps mod betaling. Ideen var simpelthen at en dygtig gamer tager nogen newbies med på en natklub, viser dem hvordan den skal skæres og skubber dem i gang. Industrien er siden hen eksploderet - men firmaer som RSD (Real Social Dymanics),

FMAC blev også omdøbt til Mystery Method (MM) og udgivet som papirbog.

Style - The Game

Neil Strauss / Style fandt Mystery på fastseduction.com og tog en bootcamp hos ham. Mystery spottede et talent, og hyrede ham som instruktør nogen måneder senere.

Næsten alle kender begivenhederne i Strauss bestseller "The Game". Resultatet af det hele var at game blev meget mere eksponeret i medierne. Og der kom flere penge i det.

Styles game er ca det samme som Mysterys, bare i hans egen udgave. Det er baseret på rutiner og faser.

Alle de andre gode

De fire her har været de dygtigste til at markedsføre sig selv. Derfor er det desværre de metoder de fleste finder og prøver af. Men der er et utal af andre tilgange, der er mere sunde. For at give nogen pointers:

Franco
Vin Di Carlo/Woodhaven
Gunwitch
RSD
60years of challenge

Selvhad og sammenbrud?

Gamer communitiet har altid haft et problem med KJs (key jockeys): Det er folk der skriver en masse om game på nettet, og kan virke som om de er gode - da de tit har læst en masse og er skarpe i teorien. Desværre kan de intet IRL. Deres indlæg er tit negative a la "det der kan ikke virke, fordi Mystery skriver at...".

Som personligheder er de nok stuck i den allerførste fase af ens udvikling - nemlig at de aldrig kommer ud af døren. Men de får en form for tilfredsstillelse i det mindste at vide teoretisk hvordan man får kvinder. Og de bliver bekræftiget i at de er seje når folk roser dem på nettet.

Samtidigt er der kommet en hel ny type mennesker til communitiet - nemlig folk der læser Strauss bog og finder communitiet den vej. De har tit helt urealistiske ideer om hvad det handler om, og meget lave sociale evner. Det gør at de selvfølgeligt failer med at bruge teknikker. Herefter skriver de en masse om hvordan teknikken ikke "virker". Der er et helt site lavet til at bashe gamemetoder.

... så det ser lidt ud til at communitiet enten bryder sammen, da det bliver umuligt at føre seriøse diskussioner på nettet. Eller nogen finder en helt ny model - der er mange opfindsomme mennesker indenfor game.

The Game og forførelse

Denne blog handler om The Game - flere systematiske metode til at forføre kvinder. 

The Game omhandler mange forskellige dele - der er teorier om kvindelig psykologi, taktikker og metoder til forførelse, hvilken slags mental tilstand man selv skal være i. Og måder at lære det på.

I et par år har de fleste indset, at The Game nødvendigvis må omfatte ens samlede livsstil, samt ens tænkemåde. Ikke overraskende! Alle ved at det ikke gir point i byen at fortælle at ens livsstil er er baseret på pizza og playstation - og at man fortiden arbejder i en kiosk, men man ved ikke rigtigt hvad man vil med sit liv...

I den her blog vil jeg give et overblik over alle de forskellige teknikker og ideer om livsstil. 

Finder man the Game på nettet møder man en efterhånden meget indviklet urskov af forskelligt materiale. Dette alene gør at mange - tror jeg - ikke når meget længere end til at læse fem forskellige takes på det samme. Prøver det en eller to gange i byen - og så opgiver.